Annammet Af Christen Nielsen til stedsmål af hans faders sted i Østerlund 30 rd. Sådan oplyser
Bøvling Lensregnskaber 1623. Skattelisterne 1610 fortæller, at denne fader var Niels Andersen, som
altså da måtte være død. At gården har været vel ved magt ses af indfæstningen. 30 rd. var på dette
tidspunkt største jævnmål for en almindelig bondegård. Christen døde et par år efter, og hans søn
Peder fik fæstet efter ham.
For Peder fik herligheden en brat ende. Wallensteins horder må have huseret skrækkeligt i gården:
" Af Idum sogn kan kun gives halv skylde, og af Østerlunde, som er sædeløs og husene nedbrødt, kan
intet udgives dette år ". Det er 1629 skattelisternes korte meddelelse om den tragedie, som jog
Peder Christensen fra hjem og arne.
Ungdommen havde dog ikke helt mistet modet. Året efter er der en ung mand, Gravers Jensen, som
går i gang med den opgave igen at rejse de af Wallensteins ryttere ødelagte huse. Han har endda 8
rd. til indfæstning, og han holder ud gennem de sidste plyndringstider.
1661 blev hans datter Maren gift med Matz Bertelsen, som døde efter et par års forløb. 1664 blev
hun gift med Jens Christensen. De fik to drenge og tre piger døbt her i kirken, men forsvinder så
fra sognet.
Der kommer da en Peder Thøgersen, hvis kone, Maren Christensdatter, efter Peders død 1679 blev
gift med Christen Laursen. Der var da i gården 1 hest, 1 ko, 1 ungnød, 4 får, 1 svin og 1 bitræ.
maren blev anden gang enke og 3 gang gift med Mads Christensen, vistnok en mand af en meget nobel
karakter. I den gamle tiendebog har præsten Mathias Højer, da han afkrydsede for de 7 skp. rug, 3
skp. byg og den skæppe boghvede, som Mads skulle levere, tilkommet et anerkendende ord: " Godt
Maal ". Peder Hald er ligeså imponeret af ham. Han tilføjer ved hans begravelse: " En gudfrygtig og
oprigtig mand ". Mads døde 1734, 84 år gammel. Et par år i forvejen havde han afstået gården. Hans
første hustru døde 1715, hans anden hustru, Maren Støvl, døde 1780.
Den mand, som afløste Mads, var Christen Jensen ( Støvlbæk ), også kaldet tømmermand. Han
forsvinder igen en 3- 4 år efter, og Jens Christensen, en søn af Christen Nielsen, Vejgård, få
fæstet. Han var første gang gift med Ane, en datter af Jørgen Clemmensen i Heager. Ane døde 1736,
og året efter blev Jens gift med Maren Nielsdatter. Efter Jens' død blev Maren gift med Christen
Hounisen, som døde 1758, og Maren blev da 3. gang gift med den 14 år yngre Jens Andersen fra Øje.
Naturen har sine egne luner. Maren havde et barn i hvert ægteskab, to sønner og en datter, men det
er, som om mænd er en tragedie i Maren liv. Hendes tredie mand døde 1781, hendes yngste og sidste
søn døde 1792. Hun kom da til at bo hos sin eneste datter, som boede i Ormstrup i Råsted, og der
døde hun 1797, 81 år gammel.
Jens Christian Andersen var født i Dellerup i Måbjerg 1764 og gift med Kirsten Christensdatter.
Han fik gården i fæste 1792, og fem år senere fik han skøde på den. I den anledning lånte han 350
rd. hos Mads Kvistgård i Vejrum. Jens Christian og Kirsten fik en lang arbejdsdag i Østerlund. De
nåede at holde guldbryllup, hvis man da ellers gad tænke på sligt den gang. Mange børn blev der,
mest piger, men to drenge var der dog også. Den ene, Anders, blev gift med sit søskendebarn Ane fra
Hadskjær i Vinding, hvor han kom til at bo, og den anden, Jens, fik gården.
Det er ikke altid, at søn følger i faders spor, og måske har Jens følt faderens stærke
religiøsitet somet snærende bånd, eller var det mindre heldige kammeraters indflydelse, det vides
ikke, men når Jens var i selskab, kom han nok ofte hjem i en lidt løftet stemning. At Ane, den
stille, blide pige, alligevel kom til at holde af Jens og slog følge med ham er en af Amors gåder.
Kom Jens da hjem fra byen i slig tilstand og så tårer i Anes øjne, kunne han udbryde: " Aa, lille
An, de ka et blyw anderledes mæ mæ, de fo du aa hold ud mej, men altid vil a hold a dæ, aa aaller
skal a forhinner dæ i aa go den vej, du vil ".
Det fortælles også, at aldrig kom Jens så sent eller omtåget hjem fra Holstebro, at han jo var i
marken til sædvanlig tid dagen efter.
Ane, som var fra Vester Estrup, døde 1858, kun 46 år gammel. Jens døde først 1885, 81 år gammel.
Da Jens mærkede, at det for ham nærmede sig det snævre punkt, hvor al menneskelig evne, kløgt og
viden ikke mere har nogen værdi, da havde han et ønske, at en af de omstående ville bede for ham,
men alle rystede de på hovedet, ingen af dem kendte den vej. Da udbrød den døende: " Ak ja, haaj
salig An enda væt her, hun kund ".
En søn Jens Peder, kom til Naae i Borbjerg, en datter Gjertrud kom til Kragbæk i Tvis, men døde
kun 28 år gammel, mens hendes mand var med i krigen 1864. En datter, Ane, blev 1870 gift med Søren
Barslund, som solgte gården til Christensen, der var født i Ljørslev på Mors og gift med Dortea
Marie Jensen. Han kom 5. Oktober 1892 ulykkelig af dage ved gårdens brand under forsøg på at redde
kreaturerne. Siden har gården mange gange skiftet ejer.